Loading..

Ring og hør nærmere +45 39 65 88 22
Kontakt IFP

Pernille Steensbech Lemée & Tina Reichstein

  • København
  • 7. juni 2016
  • 6. september 2016
  • 29. november 2016
  • Århus
  • 8. juni 2016
  • 7. september 2016
  • 30. november 2016

Pris: 4.500,00 kr

Normalpris: 8.000,00 kr

Er I tre deltagere tilbydes en samlet pakkepris á kr. 12.000,-
Prisen inkluderer fuld forplejning, undervisningsmateriale og diplom.
- Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Alle priser er ekskl. moms.

Skriftlig Kommunikation - optimer din skriveteknik

Bliv skarpere til skriftlig kommunikation og fang din målgruppe


En forståelig og tydelig kommunikation på skrift, både internt og eksternt i virksomheden, er betydelig for, om afsender og modtageren skaber en fælles forståelsesramme. Når der kommunikeres skriftligt er det envejskommunikation, og afsender ved ikke, hvordan modtageren vil forstå det skrevne. Uanset om kommunikationen er henvendt til nuværende kunder, potentielle kunder, samarbejdspartnere eller kollegaer er der krav til form og type af indhold. Teksterne skal være professionelle, lette at læse, fange målgruppens interesse, være optimeret til søgemaskinerne, og teksten skal være præcis og fængende.


At kommunikere skriftligt er en del af de flestes arbejdsdag, og derfor kan det være en fordel at styrke den skriftlige kommunikation, da det både kan optimere arbejdsgange og fremme væksten i virksomheden. Hvordan man kommunikerer skriftligt til sin modtager/modtagere kan variere afhængigt af, hvem der skal kommunikeres til. Det kan også være forskelligt hvilken genre du bruger, heriblandt nyhedsbreve, pressemeddelelser, e-mails, tekst til hjemmeside eller lignende, hvilket også kræver forskellige teknikker. At få viden omkring hvordan man som virksomhed kan lykkes med sin skriftlige kommunikation, og får budskaberne frem, giver både dig og organisationen nye muligheder for at få det optimale ud af jeres budskaber internt og eksternt.


Dagens undervisere er; Tina Reichstein & Pernille Steensbech Lemée, som begge vil guide dig til en optimeret skriveteknik.


Tina Reichstein er cand.mag. i dansk og retorik, og er erfaren inden for undervisning i dansk sprog og kommunikation. Derudover er Tina direktør i Syntaksis, hvor hun rådgiver og underviser inden for blandt andet den skriftlige kommunikation. Pernille Steensbech Lemée er indehaver af Fokus Kommunikation, som leverer rådgivning om hensigtsmæssigt sprog. Hun holder skrivekurser for bl.a. Danske Bank, Lejre Kommune, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Patientombuddet og en lang række andre organisationer, der ønsker at skrive klart og korrekt. Pernille har desuden lang erfaring i sprogpolitikker og sproglig branding.


Formålet med kurset
Kurset har til formål at styrke deltagerens kommunikative evner skriftligt. Du vil få kendskab til skriveprocessens faser, relevante begreber og modeller inden for skriftlig kommunikation.


I samarbejde med vores oplægsholdere vil du blive introduceret til skrivemetoder og teknikker, du straks vil kunne gøre brug af, når du næste gang skal kommunikere skriftligt. Det vil ligeledes være muligt at få feedback på dine skrivemetoder, som kan være med til at gøre dit indhold effektivt, brugervenligt og fængende. Som deltager får du indsigt i værktøjskassen, som vil tilføre aktuelle og relevante faglige metoder til dig, som vil lære at kommunikere skarpere.


Kurset henvender sig til medarbejdere, der arbejder med kommunikation, salg, marketing eller andre der beskæftiger sig med skriftlig formidling, og som ønsker at optimere deres skriveteknik og blive skarpere i deres skriftlige kommunikation.


Forud for kurset får du adgang til et spændende 50 siders online modul, som har fokus på den skriftlige kommunikation.


På nuværende tidspunkt har flere medarbejdere og ledere fra både det offentlige og private tilmeldt sig, og det kunne være spændende, hvis I også havde lyst til at deltage.


Niveauet for kurset er for fagfolk inden for kommunikation, journalistik, salg og marketing, samt medarbejdere der på andre måder beskæftiger sig med kommunikation i organisationen. 


Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Virksomheder

-som deltager på vores konferencer
  • Nordea
  • CSC
  • Novo Nordisk
  • Siemens
  • LEGO System A/S
  • Copenhagen Business School
  • DTU
  • Real Dania
  • Tryg Garanti
  • PFA Pension
  • Aller Media A/S
  • Top Danmark
  • TDC
  • COWI A/S
  • LEO Pharma
  • Scandinavian Tobacco Group
  • Europæiske Rejseforsikring
  • Mercuri Urval Denmark
  • Coloplast
  • Telenor
  • Pandora
  • H. Lundbeck A/S
  • Gjensidige Forsikring
  • Miljøministeriet
  • HK
  • Maersk Oil
  • Grundfos
  • Jyske Bank
  • Fødevareministeriet
  • Naturstyrelsen
  • OBH-GRUPPEN
  • Danske Bank

Referencer

High Performance Team

"En konference, som ved en kombination af teori, praktiske øvelser og ikke mindst underviserens egne erfaringer, giver dig værktøjer til at opbygge et High Performance Team. Værktøjer, der også kan tages med hjem og bruges som inspiration i forbindelse med almindeligt gruppearbejde. En meget engageret underviser var med til at gøre konferencen til en rigtig positiv oplevelse. Kan varmt anbefales."

Hanne Obbekær
Planlægningsleder Scandinavian Tobacco Group

Den Store Sundhedskonference

"Konferencen var sat rigtig godt sammen, der var en rød tråd, startende med de statistiske facts og derefter opfølgning med endnu andre facts, vejledning, råd og motivation. Foredragsholdere supplerede hinanden godt og leverede deres indlæg med inspirerende og sjove fortællinger fra det virkelige liv. I sundhedens tegn var der naturligvis også fysisk aktivitet på programmet. det er ikke hver dag 250 konferencedeltagere laver høje knæløft og danser Gangnam style! Et ægte energi boost på en dag, hvor vi hørte om KRAM, pool-bøjer, tønde-træning, tygge-hygge og IKEA hylder, det bør opleves. Mine forventninger blev indfriet til fulde. Tak for en inspirerende dag!"

Rikke Grønlund Glintborg
Marketing assistent / PA BESKO A/S

Red Barnet

”Nok ét af de bedste kurser, jeg har været på i årevis. Kurset ’Sociale medier’ bør være øverst på ønskelisten for alle, der har med kommunikation og markedsføring at gøre. Udviklingen inden for sociale media går så stærkt, at det giver god mening at investere i at blive opdateret jævnligt på området. Og Thomas Bigum er vel én af landets bedste til at formidle stoffet på en mere end almindeligt veloplagt og pædagogisk manér. Teori, praktik, involvering, underholdning, værktøjer – man får det hele! Varmeste anbefalinger herfra.”

Marianne Schou Delkus
KampagnefundrasierRed Barnet

Motivation, Drivkraft og Energy Management

"Det var helt fantastisk at få så mange timer med Chris MacDonald og den utroligt energiske fremtoning han opretholdt hele dagen. Jeg er ikke i tvivl om, at han véd hvad han taler om og heller ikke at han selv står inde for hvert et ord og hver en påstand. Når samtidig man medtager den muntre og levende præsentation vi blev ”udsat” for, kan jeg kun tænke tilbage på dagen med et håb om at få lejlighed til at opleve noget lige så interessant, spændende og samtidigt formidlet på en sjov måde en anden gang."

Aase Andersen
Sekretariatsleder Institut for Kommunikation

Effektiv CSR integration - Få succes med CSR i praksis

"En spændende og lærerig konference. Konferencen var spækket med interessante oplæg, praktisk erfaringsudveksling, givtig dialog og netværksdannelse omkring det at være en samfundsansvarlig virksomhed. Et relevant tema, en yderst engageret underviser samt relevante cases var med til at gøre dagen til en positiv oplevelse. Jeg gik derfra med brugbare værktøjer og inspiration til arbejdet med CSR-initiativer."

Sara Pezzolato Ipsen
CSR Manager Femern A/S

Chefsekretæruddannelsen

"Rigtig god uddannelse med fokus lagt på en masse områder, som jeg kan bruge aktivt i mit daglige arbejde. For alle med en travl hverdag, er det en rigtig god måde at videreuddanne sig på. Jeg har læst og arbejdet præcist, når det har passet mig og min familie. Når man først har gennemgået én E-learning uddannelse, får man lyst til flere."

Anne Dorthe Petersen
Chefsekretær Electrolux Denmark A/S

Motivation og Arbejdsglæde

"Konferencen kan klart anbefales. 3 gode indlæg, der supplerer hinanden elegant. Både Henrik Leslye og Karin Kroghs store indsigt og viden blev formidlet på en let tilgængelige og underholdende måde. Begge indlæg giver rigtigt gode anvisninger kan bringe forøget arbejdsglæde og positiv tilgang til arbejdet. Helle Hein rundede af med et særdeles godt indlæg. Det gav en rigtig god refleksion i forhold til de medarbejdere man selv har i sit team/afdeling. Alt i alt en super god dag, der gav god og nyttig viden om hvordan man kan bringe øget arbejdsglæde ind i hverdagen."

Steen Sodemann
Business Line Lead KMD

LEAN - Optimer dine arbejdsprocesser

"Kurset” var fantastisk. Søren Strunk-Sørensen og Jan Høstrup var 2 kompetente herrer, der bestemt var værd at høre på. De øste ud fra deres erfaringer og gav os mange værktøjer og redskaber til at nå målet om tilfredse kunder i hverdagen og samtidig have glade motiverede medarbejdere. Alt online materiale blev – på kurset - gennemgået med et hav af deres viden og en god del humor, så man forlod kurset dybt inspireret og klar til at tage tilbage til sin arbejdsplads med nye øjne. TAK for en god dag!"

Dorthe Jacobsen
Teamleader Facilities Studios A/S

High Performance Team

"Konferencen kan helt klart anbefales. Sebastian Nybo formår fra første ord at holde forsamlingen med sig i en rejse af team dynamik og team forståelse. Alt sammen med en professionel og meget sjov forklarings tilgang. Det er sjældent at en heldagskonference kan tryllebinde på denne måde. Med det online materiale i hånden, værtøjer og ideer konferencen er man simpelthen klar til at starte når man kommer hjem. Jeg kan og vil derfor gerne anbefale denne konference for alle, ledere og teamcoaches og andre der ønsker en realistisk tilgang til at gøre deres teams High Performance Teams."

Thomas René Hansen
Scrum master og Agile Coach Topdanmark Forsikring A/S

Kreativ og autentisk ledelseskommunikation

"Dette kursus lever i høj grad op til både at være kreativt og autentisk. Jens Arentzen og David Zepernick er begge personligheder, som man mærker og lader sig inspirere af. David Zepernicks oplæg giver et bredt billede af, hvad der rør sig på området ledelse og kommunikation, og hans pointer ligger fint op til det der arbejdes med om eftermiddagen med Jens Arentzen. Jens Arentzen må siges at være ret kreativ, og han forstår at gøre emnet både meningsfuldt og vigtigt. Han er intensiv og skabte denne dag stor intensitet og engagement hos deltagerne. Her har man mulighed for en dag, som man mærker."

Janet Majlund Ring
Teamleder Roskilde Kommune

Stress Management

"Min frygt for, at det ville blive en lang dag med at lytte, blev kraftigt gjort til skamme og det lige fra start. Vi havde en inspirerende formiddag med Hans Henrik Knoop, hvor teorien blev forklaret og uddybet på en meget lun og humoristisk facon. Efter en dejlig frokost fortsatte Henning Daverne med at bygge videre på teorien. Samtidig introducerede han os til en ny verden med meditation – dette ved at vi deltog aktivt og dermed mærkede virkningen på vores egen krop. Alt i alt en meget inspirerende dag, der gav mange tankevækkende input, som jeg har taget med mig hjem og helt sikkert vil arbejde videre med."

Helle Olesen
Direktionssekretær Siemens Wind Power A/S

Mindfulness

"En dag med to dybt engagerede oplægsholdere, der virkelig gav inspiration, energi og værktøjer til hverdagens udfordringer. Selv de helt simple øvelser gør en forskel. Jeg er blevet meget nysgerrig på at dykke dybere ned I Mindfulness og anvende det i en til tider hektisk hverdag"

Anette Knudsen
Funktionsleder SKAT

Stress Management

"Det var befriende, at konferencen ikke indeholdt en opremsning af hvordan stress kan mærkes på og i kroppen. En hel dag med lære om søvnmangel og ticks oplæst fra stressforeningens hjemmeside ville være en gentagelse for alle. Her gik de lige til hhv. årsag og værktøjskasse - det var virkelig fint. Begge oplægsholdere var virkelig interessante, og med stor underholdningsværdi! Godt arrangeret."

Karoline Lundholt
Project Manager Søfartsstyrelsen

Mindfulness

"De to kompetente oplægsholdere havde hver deres tilgang til mindfulness og gav tilsammen en rigtig god introduktion til emnet med forskellige inspirerende øvelser. Der var både interessante pointer at hente for novicer og god inspiration for mere trænede mindfulness udøvere. Efter konferencen er jeg top motiveret for at bruge mindfulness endnu mere både i mit privatliv og i min organisation og føler at jeg har fået nogle gode argumenter og redskaber med hjem til at kunne supportere ledere og kolleger endnu bedre til at performe i et komplekst og globalt arbejdsmiljø."

Mia Louise Rydahl Due
Online Learning Consultant Grundfos Holding A/S

Positiv Psykologi

"Konferencen "Positiv psykologi" kan varmt anbefales. Det er en yderst inspirerende dag, hvor man får input, der har relevant på jobbet og i private relationer. Samtidig er der på konferencen yderst kompetente og inspirerende undervisere. Alt i alt en fantastisk dag. Alle burde deltage på denne konference."

Annette Søe Jepsen
Landbrugskundechef - souschef Danske Bank

Plads i bestyrelsen

"Med de 3 forskellige vinkler bestående af bestyrelseselementerne, økonomi og den sociopsykologiske viden rammer "Plads i bestyrelsen" mere end det som der forventes. Det er ydermere, meget inspirerende og motiverende at speakeren er en ung person, meget intelligent og yderst erfaren indenfor bestyrelser. Der var intet ved kurset som var kedeligt, tværtimod så blev jeg inspireret til at tage uddannelsen indenfor bestyrelsesarbejde, som i tilbyder. Og så synes jeg lige at jeg vil nævne at servicen omkring kurset har jeg aldrig set på så højt niveau fra nogen kursusudbyder. "

Navita Jain
Head of Expert Services CSC

Erhvervspsykologi uddannelsen

"Det har været en superuddannelse. Jeg har bla. deltaget i en studiegruppe, som har givet utrolig stor sparring, og jeg kan kun råde andre kursusdeltagere til det samme. Vi har så stor glæde af studiegruppen, at vi har valgt at fortsætte med sparring i fremtiden." 

Aase Bjerregaard Christensen
Personaleadministrator Blue Water Holding

Skriftlig Kommunikation - Skiller dine tekster sig ud fra mængden

"Mine tekster skilte sig ikke ud og derfor havde jeg brug for hjælp. Kurset Skriftlig kommunikation varmt anbefales. Det er begrænset, hvor meget du kan nå at erhverve af ny viden på blot én dag, men Pernille Steensbech Lemée formår både at udvide din horisont, inspirere og komme med mange konkrete eksempler, som du kan gå direkte hjem og implementerer i dit arbejde. Det lykkedes hende at formidle materialet så alle kunne relatere det til vores hverdag. Noget af det vigtigste ved kurset var at man kunne gå hjem og praktisere hvad man havde lært."

Louise Rosenkær Hynkemejer
Direktionssekretær Prime Cargo A/S

Knæk et regnskab

"Konferencen ”Knæk et regnskab” har været såvel inspirerende som lærerigt, og har - via en oplagt foredragsholder - bibragt mig indsigt i bogføringens ædle kunst og til læsning og forståelse af et årsregnskab. Herunder også brugbare nøgletal til analyse af regnskabet. Konferencen var passende suppleret med cases til de enkelte dele. Bestemt en konference som kan anbefales til personer, som ønsker bedre indsigt og forståelse af bl.a. årsregnskabet."

Børge Sonnenborg Nielsen
Direktør S&C Entreprise A/S

Ledelseskvalitet og Personligudvikling anno 2015

"Meget interessant konference. Dagen bød blandt andet med 3 meget inspirerende og meget forskellige oplæg. Der var gode input til nye udtryk for organisering, samt værktøjer til at måle visionen, personlige beretninger om at fejle undervejs i succes og vokse gennem virksomhedens resiliens til at styrke og udvikle medarbejdertrivsel og succes og et inspirerende oplæg med Nicolai Molkte-Leth. At slutte dagen af med formlen på resultater gav dagen en meget fin afrunding."

Berit Nylander Freno
Projektleder JOBINPLACE

Effektiv CSR integration - Få succes med CSR i praksis

"Yderst spændende og lærerig dag, der gav et klart og inspirerende overblik over CSR-indsatser. Tania Ellis formåede på en inspirerende, intelligent og humoristisk måde at give både praktiske redskaber og ny inspiration om CSR. Med indlevelse og praksisorienterede eksempler på CSR i forhold til både de sociale, miljømæssige og økonomiske bundlinjer gik jeg hjem med nye ideer og super inspiration til at arbejde videre med CSR-indsatsen. Bonusser i form af interessante gæsteindlæg fra KMD og IBM, adgang til det omfattende online modul og ikke mindst de dejlige omgivelser på IFP gjorde konferencedagen yderligere fantastisk."

Maria Kranker
Virksomhedskonsulent Københavns Erhvervshus

Motivation, Drivkraft & Energy Management - Chris MacDonald

"Chris MacDonald var en enormt motiverende taler, der med humor og kendskab til sit publikum kunne fange hele salen. Han var i stand til at skabe gode og relevante metaforer for sine pointer, som gjorde det meget håndgribeligt. Det var en meget inspirerende dag."

Henriette Høj Gharib
Nordisk Marketing Manager Nordisk Film A/S

Coachuddannelsen

"Kombinationen af E-learning og forelæsninger har været en perfekt kombination for mig. Det faglige indhold i kurset har været af meget høj kvalitet og utrolig inspirerende og lærerigt.Den største og mest positive oplevelse på kurset har været den utrolig gode feedback der er blevet givet på caseopgaverne.Jeg følte en langt bedre opfølgning end på kurser uden e-learning.Forelæsningerne har været en god oplevelse med mulighed for at møde andre deltagere og prøve coaching i praksis med hjælp fra dygtige og engagerede undervisere." 

Else Gammelgaard Madsen
Teamleder Tetra Pak

Stress Management Konsulent uddannelsen

"SMK uddannelsen udfordrede mig intellektuelt - en sand fornøjelse! For mig handlede uddannelsen i høj grad om intellektuel "påfyldning" inden for mit arbejdsfelt, en forudsætning for, at jeg forbliver åben og nysgerrig efter at forstå og udforske nye vinkler i forandringer, deres indflydelse på det énkelte invidid, summen af forandringer, forandringers indbyrdes sammenhæng systemisk, etc. SMK uddannelsen gav mig dette!"

Agnete Kjellberg
Chefkonsulent TDC

Nudging på arbejdspladsen

”Det bedste var helt klart Pelle Guldborgs oplæg. Inspirerende og motiverende. Gode input og redskaber til at gå i gang. Jeg blev bekræftet i at det vi/DONG Energy gør og har i værksat det seneste halve år vedr. sundhedstiltag falder meget godt i tråd med Pelles tilgang til nudging.”

Grethe Mittun
Kantinechef DONG Energy

Excel kursus for øvede

"Utroligt brugbart, overraskende energifyldt og fedt kursus og en fantastisk underviser. Kurset kan stærkt anbefales til alle, der har ingen eller lille erfaring med Excel. Jeg har nu overgivet mig fuldstændig til Excels fortræffeligheder"

Trine Søby Jacobsen
HR-ChefTrelleborg Sealing Solutions

Skriftlig Kommunikation

”Skriftlig kommunikations kurset er meget anvendelig. Jeg manglede ideer og tips til, hvordan jeg får mine tekster til at skille sig ud og fange læserens interesse med det samme. Dét, at kurset bygger på indsigt om skriveprocessen kombineret med praktiske opgaver (”skriv hurtig” mv.) gav mig en rigtig god ide om, hvordan jeg anvender teknikkerne direkte i mit daglige arbejde. Jeg må sige, at jeg gik fra kurset med inspiration. Flere af kursets modeller er nu printet, hænger på tavlen og er en fast inspirationskilde i min formuleringsproces."

Trine Holm
Sales Value GeneratorProcudan A/S

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål eller mangler information, er du altid velkommen til at kontakte Institut for Personaleudvikling på telefon 39 65 88 22.

Med venlig hilsen /
Yours sincerely

Institut for Personaleudvikling

Sankt Annæ Plads 13

1250 København K

Tel.: +45 39 65 88 22

Fax: +45 45 76 71 71

Email: ifp@ifp.dk

Program

Kl. 8.00 Morgenmad og networking
Kl. 9.00 Velkommen
Kl. 9.10 Skriveteknik v/ Tina Reichstein
 

Formiddagens program byder på en teoretisk gennemgang af de forskellige skriveteknikker og kommunikative modeller. Du lærer mere om virkemidler og hvordan du tager hensyn til hvilken form og kategori din skriftlige kommunikation har, og hvordan du rammer din målgruppe. Oplægget kommer ind på:

- Skriveteknikker og kommunikative modeller
- De forskellige kommunikative genrer
- Tydelig og skarp kommunikation

Kl. 10.30 Pause
Kl. 10.45 Skriv til din målgruppe v/ Tina Reichstein
 

Hvordan sikrer du at dit budskab bliver fortolket og forstået korrekt? I dette oplæg sættes der fokus på den bestemte målgruppe, det klare budskab og det fængende sprogbrug, og du lærer her, hvordan der kommunikeres i forskellige sammenhænge. Modtagerne har præferencer og adfærdsmønstre, som man som organisation bliver nødt til at tage hensyn til, hvis budskabet skal modtages.

Hvordan læserne scanner en tekst, er meget afgørende for, hvordan du skal udforme dine tekster. Derfor vil oplægget komme ind på hvordan målgruppen agerer i forskellige sammenhæng.

Kl. 12.00 Frokostbuffet og kaffe
Kl. 13.00 Skriv bedre breve v/Pernille Steensbech Lemée
 

Der er stadig udbredt tvivl om, hvordan det gode brev opbygges og formuleres. Derfor sættes der i dette oplæg fokus på, hvordan jeres virksomhed kan bruge brevene mest optimalt, så I får den rette information viderebragt, samtidig med at I styrker jeres omdømme gennem forståelige, professionelle breve.

- At arbejde med brevkommunikation
- Effektive skriveprocesser
- Hvordan tilpasser vi brevet til modtageren og situation
- Hvordan vi skriver personligt, aktivt, forståeligt og nutidigt

Kl. 14.30 Pause
Kl. 14.45 At skrive webtekster v/Pernile Steensbech Lemée
 

Webtekster skal ikke bare være korte og overskuelige, men de skal også skrives, så de rammer organisationens og websitets mange målgrupper, så søgemaskinerne kan finde dem. Dette oplæg fokuserer på webvenlige tekstmodeller, der gør dit indhold effektivt, brugervenligt og engagerende for kunderne. Her får du redskaber, som styrker din skriftlige kommunikation. Længden på sætninger og på ord, konsistens i brug af ord, antallet af links, brug af slang, ensartet tone, gentagelser osv. har alt betydning for, om læseren bliver fanget og læser videre. Lær på dette oplæg mere om din målgruppe og læserne, og få effektiviseret din kommunikation. Du kommer til at lære at:  

- Formulere dig konkret og fangende i dine webtekster
- Skriveteknik, der gør det nemmere og mere effektivt at skrive webtekster

Kl. 16.00 Tak for i dag
   

Det kan anbefales, at du tilmelder dig hurtigt, da der allerede er stor tilslutning. Tilmelding kan ske ved at udfylde formularen nedenfor eller ved direkte kontakt til Institut for Personaleudvikling på ifp@ifp.dk.

Tilmelding

1Lokation og Dato
2Faktura eller online betaling?
  • Faktura
    Ved tilmelding via formularen på denne side, eftersender vi faktura for den valgte konference lokation og dato.

    Online betaling
    Ønsker du istedet at tilmelde og betale din konferencedelstagelse online, med det samme, for den valgte lokation og dato foroven? Betal online her.

3Dine informationer
  • Jeg har læst og accepteret betingelserne*