Virksomheder bruger forskellige metoder når adfærdsmønstre skal brydes eller ændres. Den mest stive form for adfærdsændring sker ved regelsætning og forbud af bestemte adfærd. I visse tilfælde vil klare regelsætninger være effektive, men de er sjældent brugbare eller effektive ved mere komplekse adfærdsproblemer.

En mere subtil måde hvorpå adfærd kan ændres er ved nudging. Nudging er brugen af en bestemt type af interventioner til at skabe en adfærdsforandring. For at være mere præcis så er det en tilgang til adfærdsforandring, der arbejder med et givent uhensigtsmæssigt adfærdsmønster under den antagelse, at dette skyldes indvirkning af kognitive bias, rutiner eller vaner. Et nudge er en intervention, der baserer sig på denne antagelse og herefter sigter på at forandre det pågældende adfærdsmønster ved at vende disse kognitive bias rutiner eller vaner. Sagt med andre ord, er det en bestemt type af intervention, altså indgreb i en konkret situation, hvor vores valg som regel er styret af vanens magt – vi laver handlingen pga. kognitive bias.

En kognitiv bias er en når vi tager en beslutning som på grund af fejlagtige beslutningsmønstre ikke er den mest fordelagtige eller ligefrem forkerte. En brist i vores beslutningsmønster som eksempelvis skyldes antagelser og fordomme. Et eksempel kunne være spørgsmålet: Hvad koster flest menneskeliv i USA – mord eller selvmord. Her vil de fleste svare mord, selvom det modsatte er tilfældet. Dette skyldes, at mord fylder langt mere i vores virkelighed end selvmord. Det får større opmærksomhed i medier og derfor også i dialog mellem mennesker. Denne form for kognitiv bias kaldes availibility bias og beror på dannelsen af overbevisninger ud fra tilgængelighed. Når vi lægger overdreven vægt på tilgængelig information i beslutningsprocessen kan der nemt opstå fejlslutninger. Denne form for kognitiv bias bliver som oftest plantet og forstærket af det man kalder anekdotisk viden – det er de historier, man får fortalt gennem ens netværk. Hvis et vennepar udtrykker utilfredshed efter en rejse til udlandet er sandsynligheden for at vores næste besøg går netop derhen lille, selvom det ikke nødvendigvis er rationelt. Dette er bare en enkelt form for kognitiv bias – der findes mange tilfælde af, at vi træffer beslutninger eller danner meninger ud fra ikke-tilstrækkelig information.  

Derfor træffer vi også beslutninger på arbejdspladsen, som ikke nødvendigvis er rationelle eller mest hensigtsmæssige, men som vi på grund af vane og kognitive biases alligevel foretager. Det er her nudging forhåbentlig kan hjælpe; eksempelvis med sundheden på arbejdspladsen. De fleste mennesker er tilstrækkeligt oplyst om slik og søde sagers negative effekt på vores sundhed – blodsukker, humør, energiindtag osv, samt hvilken positiv effekt en alternativ erstatning som frugt, nødder og fuldkorn kan gøre. Alligevel kan vi findes os selv med armen i slikskålen og med en sodavand til siden. Nudging kan med placering af eksempelvis madvarer i kantinen ændre vores adfærd når vi sammensætter vores frokosttallerken. Hvis vi først bliver præsenteret for det sunde valg, vil der være større sandsynlighed for at vores tallerken består af dette.

Nudging er et vidt begreb, og kan bruges i mange situationer, men det er ikke en mirakelløsning uden begrænsninger. Nudging er ændringer, som i teorien ikke burde have nogen betydning, men som i praksis alligevel har det. Dermed må et nudge heller ikke blive direkte synligt for dem, hvis adfærd skal ændres. Fodsporene, der viser hen til skraldespandene i København er et nudge – det drager os mod skraldespanden, og resultatet er, at mere skrald ender i spanden. Det er til miljømæssig fordel, og derfor en ønsket adfærdsændring. Nudging indebærer mange muligheder, men kan ikke ændre verden. Det er en måde hvorpå vi kan regulere vores kognitive bias, rutiner og vaner til eksempelvis en mere miljøvenlig eller sundhedsfremmende adfærd.

Institut for Personaleudvikling er stolte af at kunne invitere til den populære konference "Nudging på arbejdspladsen" i samarbejde med Pelle Guldborg Hansen, filosof, adfærdsforsker og direktør for Initiativ for Samfund, Videnskab og Politik ved Roskilde- og Syddansk Universitet. Pelle har mange års erfaring med nudging fra forskning og praksis, og på konferencen vil han give deltagerne indsigt i, hvordan man kan bruge nudging som et strategisk, normændrende og kommunikativt redskab. Konferencen giver dermed en grundig indføring i nudging samt inspiration og værktøjer til at implementere dette på arbejdspladsen. Der vil på konferencen blive fokuseret på nudging som et redskab til at ændre de ansattes sundhedsmæssige adfærd, og underviseren vil tage udgangspunkt i praktiske eksempler, forskningsresultater og teori.

Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.